Godkendelse som praktikvirksomhed
Praktikuddannelsen
Elever skal gennemføre deres praktikuddannelse i virksomheder, der er godkendt af Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser til at have elever inden for det pågældende uddannelsesområde og eventuelt specialer. For at give elever en alsidig uddannelse, skal praktiktiden i visse uddannelser normalt deles mellem to eller flere praktikvirksomheder. En del af praktikuddannelsen kan gennemføres som praktik i udlandet.
Godkendelse som praktikvirksomhed
For at kunne ansætte elever, skal virksomheden være godkendt af Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser. Er virksomheden ikke godkendt, kan enten virksomheden selv eller skolen anmode udvalget om en godkendelse.
Afgørelse om, hvorvidt en virksomhed kan godkendes som praktikvirksomhed, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de for området fastsatte praktikregler, samt om virksomheden i øvrigt kan give elever tilfredsstillende oplæringsforhold.
Ansøgning om godkendelse
For at blive godkendt som praktikplads skal virksomheden udfylde og indsende et ansøgningsskema.
Ansøgningsskemaet vedhæftes en e-mail og sendes til info@judd.dk.
Såfremt man ikke har mulighed for at sende skemaet pr. mail, kan skemaet sendes med alm. post.
Retningslinier - dyrepasser, dyr i zoologiske anlæg
Følgende retningslinier er gældende for godkendelse som praktikvirksomhed for elever under uddannelse til dyrepasser, dyr i zoologiske anlæg. Retningslinier - dyrepasser, heste
Følgende retningslinier er gældende for godkendelse som praktikvirksomhed for elever under uddannelse til dyrepasser, heste. Retningslinier - dyrepasser, forsøgsdyr
Følgende retningslinier er gældende for godkendelse som praktikvirksomhed for elever under uddannelse til dyrepasser, forsøgsdyr.
Retningslinier - dyrepasserassistent
Følgende retningslinier er gældende for godkendelse som praktikvirksomhed for elever under uddannelse til dyrepasserassistent.
|
Jordbrugets Uddannelser - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - Tlf: 87405410