Log på Forside
Lønmæssig indplacering 

I overenskomsterne mellem GLS-A og 3F fremgår det, at elever indplaceres lønmæssigt således at anciennitet regnes fra den samlede uddannelses afslutning. I forhold til variabel uddannelseslængde og elever, der indgår uddannelsesaftale med henblik på at gennemføre trin 1 forstås reglen således:

1. Elever, som indgår en uddannelsesaftale dækkende hele uddannelsen, indplaceres lønmæssigt, således at ancienniteten regnes fra uddannelsens afslutning. Dette gælder også for uddannelser med variabel uddannelseslængde.

Eksempel:
En elev med en uddannelsesaftale med en længde på 3 år og 8 måneder vil således lønmæssigt skulle indplaceres på 1. uddannelsesår i 8 måneder. En elev med en uddannelsesaftale på 3 år og 5 måneder vil lønmæssigt skulle indplaceres på 1. uddannelsesår i 5 måneder.

2. Elever som indgår en uddannelsesaftale med henblik på uddannelsens trin 1 eller som indgår en kort uddannelsesaftale, indplaceres lønmæssigt med udgangspunkt i forhold til gennemførelse af hele uddannelsen i et normalt forløb. Der tages ikke hensyn til, at en uddannelse kan have variabel uddannelseslængde.

Eksempel:
En elev på trin 1 (2 års uddannelse) i en uddannelse, hvor den fulde normale uddannelseslængde er 3 år og 8 måneder, indplaceres lønmæssigt på 1. uddannelsesår i 8 måneder. Tilsvarende gælder ved lønmæssig indplacering i en kort uddannelsesaftale.

Jordbrugets Uddannelser - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - Tlf: 87405410