Log på Forside
Erhvervsuddannelse med EUX 

Formål med EUX
EUX uddannelsen kombinerer erhvervsuddannelse med studierettet undervisning på gymnasialt niveau.
Formålet med EUX-uddannelsen er at give elever mulighed for, samtidig med en erhvervsuddannelse, at opnå adgangsgivende studiekompetence til videregående uddannelser.  Elever som gennemfører en EUX-uddannelse opnår således både uddannelsesbevis for erhvervsuddannelsen og bevis for at have opnået generel studiekompetence (EUX-bevis).

Elevmålgruppe 
Erhvervsuddannelse med EUX er rettet mod motiverede og teoretisk stærke elever, som har forudsætninger for at læse videre på en videregående uddannelse.
Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb med skole- og praktikperioder.  For at starte på hovedforløbet skal der indgås en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, hvilket medfører at eleven får elevløn både i praktik- og i skoleperioderne.
Uddannelsen følger således hovedsageligt reglerne for erhvervsuddannelser.
EUX-Uddannelserne har en samlet varighed på 4 år og 1 måned, heraf udgør skoleundervisningen inklusiv grundforløb ca. halvdelen. 

Yderligere oplysninger omkring EUX-uddannelserne kan fås ved henvendelse til sekretariatet for Jordbrugets Uddannelser.

Hvor udbydes EUX forløb?
Oplysning herom kan fås ved at kontakte de skoler, der i dag gennemfører erhvervsuddannelserne til dyrepasser, væksthusgartner, produktionsgartner, skov- og naturtekniker samt landbrugsuddannelsen.
Kontaktoplysninger på de enkelte skoler kan findes på denne hjemmeside under de enkelte uddannelser.

Jordbrugets Uddannelser - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - Tlf: 87405410
EUX-bevis
Læs om den studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med EUX.

EUX-bekendtgørelse