Log på Forside
Godkendelse som praktikplads 
En godkendelse som praktikplads er normalt gældende i 4 år, men kan i særlige tilfælde være gældende for en kortere periode. Der kan fastsættes krav om, at der skal indgås kombinationsaftale med en anden godkendt virksomhed, inden eleven starter i praktik.

Der er normalt begrænsninger i den periode, den enkelte elev må være i virksomheden – normalt halvdelen af uddannelsesperioden.
Der fastsættes begrænsninger i antallet af elever under hensyntagen til produktionsomfang og antallet af beskæftigede på virksomheden, der kan påtage sig et uddannelsesmæssigt ansvar for oplæring af elever. Godkendelsen kan være gældende for én bestemt elev.

Afgørelse om godkendelse til praktikvirksomhed vil i alle tilfælde blive foretaget ud fra en konkret vurdering af virksomheden, herunder en vurdering af om virksomheden kan gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsens mål og om virksomheden kan give elever tilfredsstillende oplæringsforhold.
En eventuel klage over et afslag på godkendelse skal skriftligt fremsendes til Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, Frederiksholms Kanal, 1220 København K.

Ansøgning om godkendelse
For at blive godkendt som praktikplads skal virksomheden udfylde og indsende et ansøgningsskema, se til højre.

Læs mere om retningslinjer for godkendelse:

Retningslinjer, godkendelse til jordbrugsmaskinfører
Følgende retningslinier er gældende for godkendelse som praktikvirksomhed for elever under uddannelse til jordbrugsmaskinfører.
Retningslinjer, godkendelse til speciale planter
Følgende retningslinier er gældende for godkendelse som praktikvirksomhed for elever under uddannelse til landmand med speciale planter.
Retningslinjer, godkendelse til speciale husdyr
Følgende retningslinier er gældende for godkendelse som praktikvirksomhed for elever under uddannelse til landmand med speciale husdyr.
Retningslinjer, godkendelse til landbrugsassistent
Følgende retningslinier er gældende for godkendelse som praktikvirksomhed for elever under uddannelse til landbrugsassistent.
Jordbrugets Uddannelser - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - Tlf: 87405410
Ansøgningsskema
Søg om godkendelse som praktikplads til

Landbrugsuddannelsen
Udenlandsk praktikant
Læs mere om opkrævning for udenlandsk praktikant.