Log på Forside
Landbrugets lederuddannelse 

Er du uddannet landmand, kan du tage overbygningsuddannelser til produktionsleder, virksomhedsleder og agrarøkonom.
Uddannelserne bygger oven på trin 1 og 2 på landbrugsuddannelsen.
Landbrugets lederuddannelse består således af tre trin:
Trin 3: produktionsleder, Trin 4: virksomhedsleder og Trin 5: agrarøkonom.

Produktionslederen kan:  
  • tilrettelægge og gennemføre landbrugsproduktionen på baggrund af biologisk, produktionstekniske og økonomisk indsigt
  • analysere og vurdere en landbrugsproduktion og på baggrund heraf gennemføre ændringer i den daglige produktion
  • tage ansvar for at lede, udvikle og motivere personale på et landbrug og oplære unge i landbrugsuddannelsen 

Virksomhedslederen kan: 

  • etablere og udvikle en landbrugsvirksomhed med baggrund i ressourceorienteret strategi under anvendelse af biologisk, produktionsteknisk og økonomisk viden
  • udføre den overordnede ledelse i landbrugsvirksomheden ved hjælp af organisationsplaner og personalepolitik
  • kommunikere professionelt med landbrugsvirksomhedens interessenter 

Agrarøkonomen kan: 

  • udarbejde en langsigtet strategisk plan for landbrugsvirksomheden på baggrund af den nationale og internationale økonomi og politik
  • udarbejde en markedsføringsplan og lægge salgsstrategi for en landbrugsvirksomheds samlede produktion
  • forestå projektledelse, etablere netværk og arbejde innovativt inden for landbrugsvirksomhedens produktionsområder
  • udvikle personlige lederegenskaber og agere i et landbrugspolitisk miljø

For yderligere oplysninger kontakt skolen.

 

Jordbrugets Uddannelser - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - Tlf: 87405410
Bekendtgørelse
Se bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter og natur:

Bekendtgørelse 

Uddannelsesordning
En uddannelsesordning består af 3 dele, som kan findes på linket nedenfor. I menuen vælger du punktet "Find EUD-uddannelsesordning".

Uddannelsesordning