Betaling af ophold på skolernes kostafdeling i landbrugsuddannelsen
Uddrag af bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009:
§ 4. Elever på Landbrugsuddannelsen og Landbrugets Lederuddannelse, som modtager undervisning efter reglerne fastsat i henhold til lov om erhvervsuddannelse, skal tilbydes optagelse på en kostafdeling under skoleophold.
§ 10. Elever, som optages efter § 4, betaler for kost og logi et ugentligt beløb, der fastsættes af institutionen, på ikke over 550 kr. pr. uge for elever på Landbrugsuddannelsen og 650 kr. for elever på landbrugets lederuddannelser (…).
Elever under 18 år, som er optaget på grundforløbet i erhvervsuddannelserne uden uddannelsesaftale, er fritaget for betaling af kost og logi.
Elever kan i visse andre tilfælde fritages for betaling af kost og logi, eksempelvis elever, der er forsørgere over for børn, jf. bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009.
Overenskomsten indeholder nedenstående ordlyd:
”Betaling for skolehjem
Arbejdsgiver betaler den af skolen opkrævede udgift til elevens kost og logi ved ophold på skolehjem, såfremt eleven ikke kan deltage i undervisning på en skole, der ligger nærmere ved elevens bopæl, eller såfremt virksomheden har valgt en fjernere liggende skole.
Betalingen udgør den af staten fastsatte og af skolen opkrævede afgift, jf. bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 1996 om optagelse af elever på skolehjem og om elevbetaling."
Hvilke elever har krav på betaling af ophold på skolens kostafdeling
Alle elever i landbrugsuddannelsen, skal tilbydes ophold på en skoles kostafdeling uanset afstand.
Eleven har i kraft af overenskomsten krav på betaling af udgiften for kost og logi (jf. Betaling af skolehjem) fra sin læremester i følgende tilfælde:
1. Elever der optages på en skole, der ligger mere end 5 kvarters transporttid fra elevens bopæl.
2. Hvis læremester har valgt en fjernereliggende skole.
3. Hvis der i forbindelse med elevaftalen er stillet bolig til rådighed, er der såfremt læremester forlanger fraflytning under skoleopholdet, krav om betaling, også hvis afstandskravet ikke er opfyldt.
Jordbrugets Uddannelser - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - Tlf: 87405410