Log på Forside
Skolehjem 
Elever, som har mere end 5 kvarters transport fra hjemmet til nærmeste skole, kan optages på skolehjem.

Elever, der ønsker optagelse på skolehjem, skal henvende sig til skolen. Elever, der bor langt fra skolen, vil dog i mange tilfælde modtage tilbud om optagelse på skolehjem samtidig med indkaldelse til skoleophold. 

I 2012 koster det 480 kr. pr. uge at bo på skolehjemmet (for kost og logi). Staten betaler resten. 

Elever under 18 år, som er optaget på grundforløbet i erhvervsuddannelserne uden uddannelsesaftale, er fritaget for betaling af kost og logi, såfremt de opfylder afstandsbetingelserne eller er frafaldstruet. 

Elever kan i visse andre tilfælde fritages for betaling af kost og logi, eksempelvis elever, der er forsørgere over for børn, jf. bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009.


Overenskomsten indeholder nedenstående ordlyd:
”Skolehjem
Arbejdsgiver betaler den af staten fastsatte og af skolen opkrævede afgift, jf. bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 1996 om optagelse af elever på skolehjem og om elevbetaling, til elevens kost og logi ved ophold på skolehjem, såfremt eleven ikke kan deltage i undervisning på en skole, der ligger nærmere ved elevens bopæl, eller såfremt virksomheden har valgt en fjernere liggende skole."
Jordbrugets Uddannelser - Agro Food Park 15 - 8200 Århus N - Tlf: 87405410