Landmand Dyrepasser Gartner Skov- og naturtekniker Vidensportal Agro Interns Om os

Øget søgning

Der er mange elementer i at tiltrække og rekruttere elever til en uddannelse.

Her findes en række aktiviteter til inspiration for skolerne, der på forskelligvis bidrager til, at unge får øjnene op for uddannelsen, og at de på den baggrund kan træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg. 

Aktiviteter målrettet udskolingselever

Formål:

Formålet med aktiviteten er, at udskolingselever får vakt nysgerrighed og interesse for landbrugsuddannelsen gennem viden, oplevelser og møder, der giver dem et realistisk billede af uddannelsens indhold, krav og muligheder.

Indhold – hvad går aktiviteten ud på:

Aktiviteten indeholder forskellige info- og brobygningsmaterialer, der kan bruges til at planlægge og gennemføre arrangementer for udskolingselever, hvor de får indblik i faglige aktiviteter, møder nuværende elever, oplever det sociale og fysiske miljø på skolen og hører om job- og uddannelsesmuligheder inden for landbrug og beslægtede fag.

Materialer:

8 gode råd til aktiviteter målrettet udskolingselever

Idekatalog fra Danske Landbrugsskoler målrettet aktiviteter til udskolingselever

Formidling om landbrugets lederuddannelser

Formål

Formålet med aktiviteten er at alle unge på landbrugsuddannelsernes trin 1 og 2 får præsenteret landbrugets lederuddannelser (trin 3 og 4) som karrierevej flere gange i løbet af deres uddannelse. 

Indhold – hvad går aktiviteten ud på

Aktiviteten skaber dialog og forbereder eleverne på karrieremuligheder indenfor landbrugets ledelse. Skolerne planlægger en række forskellige aktiviteter fordelt over grund- og hovedforløbet, så eleverne møder lederuddannelserne som en mulig karrierevej – uden at føle sig overeksponeret. Dialogen bygges op gradvist og giver indsigt i, hvorfor ledelse i landbruget giver mening.

Materialer

Formidling om landbrugets lederuddannelser

Fra fritidsjob til faglært

Formål

 Formålet med aktiviteten er at flere unge i 8.-10. klasse får et fritidsjob indenfor en specifik branche og derigennem får en større tilknytning til netop den branche.

Indhold – hvad går aktiviteten ud på

Skolen kommunikerer om muligheden for fritidsjob til elever i udskolingen og faciliterer kontakten mellem den unge og en egnet virksomhed.

Materialer

4 gode råd til skolen

Eksempel På Info Om Unges Arbejde I Landbruget 13 14 Årige

Eksempel På Info Om Unges Arbejde I Landbruget 15 17 Årig

Eksempel På Postkort Fra Fritidsjob Til Faglært

Futurefood.nu

Formål

Formålet med aktiviteten er at formidle uddannelses- og karrieremuligheder indenfor fødevarebranchen til elever i grundskolen og UU-vejledere.

Indhold – hvad går aktiviteten ud på

Futurefood.nu er en hjemmeside hvor man kan udforske forskellige uddannelsesmuligheder i ”Uddannelsesvælgeren”, se korte film om unges valg af uddannelse, og møde en række ansatte i fødevarevirksomheder der fortæller om deres job.

Dyrepasser, gartner og landbrugsuddannelsen er repræsenteret på futurefood.nu.

Materialer

Ideer til anvendelse af futurefood.nu

Grøn rejse

Formål

Formålet med aktiviteten er at give grundskolelever indblik i det faglige og sociale liv på en uddannelse og opleve skolens rammer.

Indhold – hvad går aktiviteten ud på

Grundskoleeleverne bliver inviteret ind til en hel dag med aktiviteter, der på forskellige måder viser det faglige og sociale liv i løbet af en skoledag.

Grønt døgn

Formål

Formålet med aktiviteten er at give efterskoleelever et helhedsindtryk af det faglige og sociale liv på en landbrugsskole.  

Indhold – hvad går aktiviteten ud på

I 24 timer inviteres efterskoleelever indenfor på skolen, hvor de igennem hands-on aktiviteter får erfaring med uddannelsens faglige indhold og livet efter skoletid.

Materialer

Gode råd til Grønt døgn

Link til forskellige læringscases til brug for Grønt Døgn

Introforløb til UU-vejledere og udskolingslærere

Formål

Formålet med forløbet er at give UU-vejledere og udskolingslærere en smag på praksisfaglighed, erhvervsskolernes læringsrum og mulige adgangsveje til jordbrugets uddannelser, så de kan guide og vejlede elever.

Indhold – hvad går aktiviteten ud på

UU-vejledere og udskolingslærere inviteres ind på uddannelsen til en dag med teoretiske og praktiske aktiviteter der giver dem en reel oplevelse af og viden om uddannelsen.

Materialer  

Gode råd til et UU-vejleder og udskolingslære introforløb

Landbrugets lederuddannelser

Formål

En folder med information om landbrugets lederuddannelser, produktionsleder og agrarøkonom, målrettet virksomheder.

Indhold – hvad går aktiviteten ud på

Folderen kan anvendes i markedsføring af landbrugets lederuddannelser og omdeles som online eller trykt materiale.

Materialer

Folder om landbrugets lederuddannelser

Uddannelsesambassadører

Formål

Formålet med aktiviteten er at rekruttere og uddanne elever og/eller lærlinge til at være ambassadører for/rollemodeller på deres uddannelse.

Indhold – hvad går aktiviteten ud på

Uddannelsesambassadører er af skolen udvalgte elever/lærlinge, der gennem et formaliseret forløb, klædes på til at formidle deres personlige fortællinger om uddannelse, hverdag og muligheder i øjenhøjde til andre og/eller potentielt nye elever.

Aktiviteten er to-delt og har dels fokus på rekruttering af de unge og dels forberedelse og undervisning af de unge til opgaven.

Materialer:

Gode råd til forberedelse af uddannelsesambassadører

Forløbskatalog – uddannelsesambassadør

Workgreen.dk

Formål

Formålet er at formidle uddannelses- og karrieremuligheder indenfor de grønne brancher til elever i grundskolen og UU-vejledere.

Indhold – hvad går aktiviteten ud på

Workgreen.dk er en hjemmeside hvor man kan blive klogere på de forskellige uddannelser og specialer, og se en række karriereportrætter.

Gartner, skov- og naturteknik og landbrugsuddannelsen er repræsenteret på workgreen.dk.